Home

Brodersen Automation og Beijer Electronics:

På plads i det nye Beijer Electronics

 

30.01.2008

 

Det nye firmadomicil på Lykkegårdsvej i Roskilde er vores nye udgangspunkt i en bygning præget af moderne arkitektur, masser af naturligt lysindfald og en behagelig atmosfære.

Endnu en milepæl er nået med Brodersen Automation og Beijer Electronics på plads som én virksomhed i nyt firmadomicil i Roskilde.
I den korte tid der er gået siden etableringen af Beijer Electronics A/S i starten af januar 2007 er der sket mange ting: Etablering i Ballerup. Opkøb af Brodersen Automation. Flytning til Betonvej i Roskilde. Integration af de to organisationer. Og så nu - den endelige sammenlægning af virksomhederne og flytning til nyt domicil på Lykkegårdsvej i Roskilde.

Nye lokaler på Lykkegårdsvej
Beijer Electronics Automation har flere kontorer fordelt i Sverige, Norge, Danmark, Finland, Estland, Letland og Litauen. Koncernens hovedkontor ligger i Malmø i Sverige, dér hvor det hele engang begyndte. Og i Danmark er firmadomicilet på Lykkegårdsvej i Roskilde vores nye udgangspunkt i en bygning præget af moderne arkitektur, masser af naturligt lysindfald og en behagelig atmosfære. De nye lokaler rummer også faciliteter til kursusaktiviteter, hvor vi tilbyder uddannelse i vores systemer og løsninger.

 

Nye kontaktoplysninger

Sammenlægningen og flytningen betyder en række ændringer i vores virksomhedsoplysninger, som vi beder dig opdatere. De nye virksomhedsoplysninger er:

Beijer Electronics A/S
Lykkegårdsvej 17, 1.
DK-4000 Roskilde
Telefon: +45 46 75 76 66
Fax: +45 46 75 56 26
Internet: www.beijer.dk
E-mail: info@beijer.dk

CVR-nummer: 56162712

Bank: Skandinaviska Enskilda Banken, Landemærket 10, DK-1014 København K
Kontonummer: 5295 00 10 016 703 (DKK valuta)
Iban nummer: DK3052950010016703
Bic kode: ESSEDKKK

 

Lager og vareforsendelse samles nu i Beijer Electronics centrallager i Malmø.
I og med at vi er blevet én virksomhed og er flyttet til nyt domicil på Lykkegårdsvej i Roskilde, er lager og vareforsendelsen pr. 1. februar flyttet til Beijer Electronics centrallager i Malmø. Det betyder, at uanset hvilke varer du bestiller fra vores sortiment, vil du modtage leverancen samlet og at papirgangen dermed forenkles med ordrebekræftelser, faktura, osv. fra et sted.


Har lagerflytningen så nogen betydning for leveringstiden? Nej, ved normalleverancer vil lagerførte varer som bestilles før kl. 14:00, blive leveret på den ønskede adresse, den efterfølgende dag, før kl. 14:00.

 

Og skal det gå rigtigt hurtigt, kan vi også tilbyde ekspreslevering med kurér fra centrallageret i Malmø. Hvor hurtigt vi kan levere, afhænger naturligvis af flere praktiske forhold: Hvornår din bestilling er afgivet, hvor varen skal leveres, ordrens omfang, etc. Varer kan leveres på den ønskede adresse i Danmark eller bor du i nærheden af vores kontor i Roskilde, kan du vælge at få varen leveret på vores nye kontoradresse, hvor du så selv kan afhente den.

 


Om Brodersen Automation: Brodersen Automation var indtil overtagelsen en familieejet virksomhed og startede i 1969 under navnet Brodersen Teknik som leverandør af komponenter og systemer til industriel automation. Virksomheden har base i Roskilde og har i dag et bredt produktprogram med automationssystemer og -komponenter. I slutfirserne oprettedes datterselskaber i Sverige og Norge, og i 2006 blev Brodersen brandet opdateret med nyt fælles navn; Brodersen Automation og en ny fælles grafisk identitet.

Om Beijer Electronics: Beijer Electronics er en ekspansiv og succesfuld virksomhed indenfor automation. Beijer Electronics repræsenterer og samarbejder med flere underleverandører, bl.a. Mitsubishi Electric, og Beijer Electronics egenudviklede operatørpaneler er blevet en verdensomspændende succes. Beijer Electronics er en international virksomhed med datterselskaber i Danmark, Estland, Finland, Kina, Letland, Litauen, Norge, Tyskland, USA og Taiwan. Beijer Electronics er noteret på Stockholmsbørsens Small Cap-liste.


 

Copyright © 2006 BRODERSEN AUTOMATION. All rights reserved

Brodersen will accept no liability what so ever regarding any typographical, clerical or other
error or omission on this site.